700.00DKK

1 times intensiv massage: ryg, nakke, skuldre og skadebehandling

Hvad er fysiurgisk massage?

Fysiurgisk massage har været praktiseret i Danmark siden 1800-tallet. Kendt fra Bispebjerg Hospital der i 1914 åbnede en fysiurgisk afdeling, her var fysiurgisk massage en af behandlingsformerne.

Fysiurgisk massage er baseret på kroppens anatomiske opbygning og er en dybdegående muskelmassage hvis virkning opnås ved gennemarbejdning af musklerne fra deres udspring til deres til-hæftninger.

Den grundige bearbejdning af musklerne medfører øget blodgennemstrømning og ilttilførsel til musklerne, samtidig aktiveres lymfesystemet så de affaldsstoffer (mælkesyre) der er ophobet i musklerne udrenses, hvilket medfører større bevægelighed i muskler og led, samt at immunforsvaret styrkes.

Triggerpunkter er en del af behandlingen ved fysiurgisk massage. Her bearbejder man "ømme punkter" på kroppen enten ved tryk eller udstræk af musklen med et aktivt triggerpunkt.

Massagen løsner op for infiltrationer / myoser, der f.eks. er opstået, pga. belastende arbejdsstillinger, idræt udøvelse, stress, skulder-/nakkeproblemer, iskiasproblemer, hovedpine, muse arm med mere. 

Krop og sjæl hører sammen, og bearbejdelse af kroppen giver velvære, livsenergi og positiv følelsesmæssig aktivitet. 

Massage er en oldgammel videnskab og behandlingsform, og kan spores mere end 5000 år tilbage, til Kina, hvor man har fundet den ældste beskrivelse af denne behandlingsform. Selve ordet ”massage” stammer også fra Asien og betyder ”at presse, og at røre med hånd.” Massage er i dag den mest udbredte måde at behandle kroppen på.

De fleste sygedage i den vestlige verden skyldes muskelspændinger og deraf kommende hovedpine og rygsmerter. Flere og flere virksomheder og arbejdspladser har indset at det kan betale sig, både for personale-miljøet og økonomisk, at have en massør tilknyttet. Bl.a. fordi det viser sig at det giver mindre sygefravær og ikke mindst en mere positiv atmosfære med tilfredse og effektive medarbejdere.

Ved ryg, nakke og skuldremassage, bliver musklerne blødgjort og smidiggjort. Spændinger og ømhed reduceres og kroppen vil føles meget afslappet og behagelig.
Vi masserer i en blanding af:
Mandelolie: Nærende, fed, næsten duftløs olie. Er lang tid om at optages af huden. Indeholder vitaminer, mineraler og glykosider. Rig på protein, fedt, zink, kalium, jern, B-vitamin og magnesium. God til alle hudtyper. Hjælper mod kløende og sensitiv hud, samt ved tørhed og inflammation i huden.
Jojoba olie: En tynd og letabsorberende olie: Indeholder vitamin E og naturlig solfaktor. Duftneutral og optages relativt hurtigt. Velegnet til både fedtet og tør hud. God mod inflammation, psoriasis, eksem, akne og til hårpleje. Naturlig antioxidant, der bevirker at den ikke harskner. Heri er der tilført æteriske olier fra:
Lavendel: Antidepressiv, antiseptisk, afbalancerende, beroligende og afslappende. Vildtvoksende brasiliansk rosentræ: Dybt afslappende uden at være et nervemiddel, stimulerer immunforsvaret, er elskovsfremmende og er et udmærket hudmiddel.
Økologisk citrus: Antiseptisk, forfriskende, samt styrkende for nervesystem og kredsløb.

Behandlingsforløb:
2 min. Udfyldelse af journal
2 min. Kropsanalyse
2 min. Omklædning
48 min. Massage
2 min. Omklædning 
2 min. Ekspedition
2 min. Klargøring

Anmeldelser

Share it!
Hurtig Søgning
 
Brug nøgleord for at finde den vare du leder efter.
Udvidet Søgning
0 varer i vognen
Sprog
English Danish
Social Networking
Facebook
Valutaer
PBS